Smith-Sivertsen.dk

For et halvt år siden fik jeg en drømmeopgave. Jeg blev spurgt, om jeg ville være med til at lave en John Mogensen-sangbog for Wilhem Hansen Musikforlag. Det ville jeg rigtig gerne, for jeg har cirklet rundt om John Mogensen i stort set alle de år, jeg har forsket. Det er blevet til tekster om flere af hans  sange, heriblandt sågar en forskningsartikel om “Karl Herman og jeg” til et svensk tidsskrift (se publikationsliste). Nu er der så en hel bog.

Jeg har sammen med  Jakob Faurholt udvalgt godt 40 sange fra Mogensens repertoire. Både fra Four Jacks-tiden og fra solokarrieren. Med dem som udgangspunkt tegner jeg et portræt af personen og sangskriveren John Mogensen. Vi kunne desværre ikke have alt med, så blandt andet når vi ikke omkring hans passion for gamle biler og skibshunde. Jeg håber dog, at de fleste vil være tilfredse med bogen – og forhåbentlig lærer en enkelt ting eller ting, de ikke vidste om John og hans sange. Jeg har i hvert fald selv lært meget på det halve år. Jeg har gravet og gravet og i den grad også lyttet.  Min Spotify-statistik for det sidste halve år illustrerer det meget fint. Her er Top fem over de kunstnere, jeg oftest har lyttet til:

1. John Mogensen
2. Four Jacks
3. Kris Kristofferson
4. Dean Martin
5. Cornelis Vreeswijk

Det kunne næsten ikke være smukkere i forhold til, hvem jeg mener, John Mogensen stod på skuldrene af og hvordan man skal forstå hans musikalske univers. Det kan man læse en del om i bogen, som allerede kan bestilles i boghandlerne, bl.a. her:

https://www.saxo.com/dk/livet-skal-jo-leves_henrik-smith-sivertsenjakob-faurholt_indbundet_9788759840689

Mange hilsner

Henrik

I foråret 2018 kommer der en del resultater af mine forskellige anstrengelser de senere år:

5. marts kommer der en John Mogensen-sangbog på Edition Wilhelm Hansen. Kernen er 42 af John Mogensens sange, men jeg har også været nede og grave. Derfor bliver bogen pænt tyk. Foruden en indledende tekst om John Mogensen som sangskriver har jeg nemlig skrevet en pæn sjat om hver sang og på den måde forsøgt at tegne et portræt af ham gennem sangene.

Lidt senere på året, lige nu peger prognosen på april, kommer der en endnu tykkere bog. Nærmere bestemt “Stil nu ind… – Danmarks Radio og musikken”.  Den er skrevet til det brede publikum, og vil forhåbentlig interessere mange flere end os selv…

Sammen med en række forskerkollegaer har jeg nemlig brugt et på år på at gennemtrawle arkiverne og nu er vi altså ved at være færdige. Bogen handler mere specifikt om musik i radioen, og vi starter derfor i 1920’erne og slutter lige omkring slutningen af 2017. At der er sket en masse, siden vi skrev det sidste, beviser blot bogens relevans. Vi er i en tid, hvor radioens betydning for musikken og omvendt er under kraftig forvandling, og netop derfor er det vigtigt at kende historien.

Jeg selv bidrager med en stribe tekster om bl.a. Giro 413, hitlister og musikstyring og har også været med i redaktionen.

Og endnu senere på året kommer der en antologi med forskningsartikler i forlængelse af samme projekt. Min handler om radiohitlister, nærmere bestemt 1960’ernes teenage-hitlister og deres betydning for den engelsksprogede poprevolution her i landet. 

Det bliver altså et af de år, hvor det ser ud som om, jeg laver en hel masse. Arbejdet fandt bare sted i de foregående år, og det forklarer, at jeg ikke har fået opdateret denne hjemmeside siden 2013. Det får jeg mere tid til nu – og der bliver meget at skrive om:-).

Mange hilsner
Henrik Smith-Sivertsen 

Siden 2005 har Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i fællesskab høstet løs fra Internettet for at gemme og bevare den del af den danske kulturarv.

I ugerne op til det internationale Melodi Grand Prix i år fik jeg en mistanke om, at Danmark nok ville vinde, så derfor lavede vi en hurtig plan og fik gemt en masse. Resten af året har vi fortsat med at høste mere Grand Prix-relevante sider hyppigere end normalt, og fra januar vil en stor del af min tid gå med at få gemt så meget som muligt så godt som muligt.

Projektet bliver vanvittigt sjovt og spændende, for vi er på mange måder på helt nyt territorium. Vi skal gemme materiale i alle mulige og umulige formater, streaming, de sociale medier, kommentarer, oddstabeller fra bookmakere og meget andet.

Hvis nogen opdager et eller andet meget interessant, men ikke sådan lige på første side af en google-søgning, må man meget gerne sende mig en mail: hess@kb.dk.

Siden årsskiftet har jeg været frikøbt til et af de mest spændende forskningsprojekter, jeg endnu har været med til. I al sin enkelthed er jeg i gang med at teste, om de kilder, vi vil have til rådighed til at beskrive den proces, som er foregået på musikområdet siden 2005, kan bruges til noget. Og hvad det betyder, hvis dette i vid udstrækning ikke er tilfældet (hvilket jeg efter et halvt års arbejde godt kan afsløre, at det ikke er).

Man kan læse en nærmere beskrivelse af projektet her:

http://www.netlab.dk/projects/p7-harvesting-the-digital-music-revolution/

Og takket være en yderst skarp lytter ved en konference i Spanien i juni kan man også få et hurtigt overblik over mine hovedkonklusioner her:

http://joebennett.net/2013/06/28/iaspm-day-5-fish-dont-know-water-exists-till-beached-documentation-of-music-production-distribution-and-consumption-in-the-age-of-streaming-henrik-smith-sivertsen-iasp/

Noget af det særlige ved dette projekt er, at mine anstrengelser for en gangs skyld har målelig nytteværdi (hvis man altså mener, at det er vigtigt at bevare kilder om vores nutid og nære fortid til fremtidens generationer). I samarbejde med de dygtige folk på Netarkivet og i grupperne omkring den danske nethøstning bidrager jeg til at forbedre indsamlingen, og det er en stor fornøjelse at opleve, hvordan ens nogle gange abstrakte faglighed kan gøre en forskel.

Alt dette vil der komme meget mere om senere på året, når jeg er helt færdig med undersøgelserne.  God sommer.

Mandag den 9. november udkom Nephews nye album, ‘Hjertestarter’. I den forbindelse har der været ny medieinteresse om det dokumentationsprojekt, jeg som forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek står som idémand til:

http://www.dr.dk/TV/se/tv-avisen/tv-avisen-179#!/20:12

Hvis man er interesseret i en dybere præsentation af projektet og baggrunden, ligger der et glimrende og langt interview med undertegnede på

Radio24syv’s hjemmeside.

Helt kort er projektet med at kortlægge skabelsesprocessen bag Nephews album et led i en større plan, som går ud på, at der skal være kilder til at forstå vores samtids måder at lave musik på. Vi har ganske mange nodepartiturer, men kun ganske lidt materiale til at belyse andre måder at lave musik på end at skrive sig frem til den. Derfor er vi gået igang med at samle den slags materiale, og forhåbentlig er Nephew-projektet blot det første.

Og for mig selv er det vidunderligt at være med helt fremme i den digitale udvikling. Det var dér, jeg startede, da jeg skrev speciale i 2000, så jeg er sådan set bare tilbage i fremtiden efter at have studeret fortidens populærmusik de seneste år. Og uden at sige for meget kommer 2013 i den grad til at stå i den digitale revolutions tegn for mit vedkommende, da jeg skal forske i nette emne i relation til musik. Mere om det næste år:).

Efter lang tids fodarbejde indledes næste fase i danskehitlister.dk‘s historie i morgen.

Sitet og databasen vil sidst på året blive overtaget af Det Kongelige Bibliotek. Det betyder, at der vil være helt andre muligheder for at udvikle sitet, som hidtil har været drevet på frivillig basis.

Jeg har gennem årene samlet et hav af danske hitlister og fået uvurderlig hjælp af en række hitlisteentusiaster og organisationer, så hvis alt går vel, har vi stort set alle hitlister fra 1953 til i dag i databasen ved årsskiftet.

Så store datamængder giver nogle udfordringer i forhold til visning og brugervenlighed, men det skal vi nok få løst, når Det Kongelige Biblioteks specialister bliver sat på opgaven:-). Foreløbigt skal der tonses hitlisteplaceringer ind i basen, og det starter altså for alvor i morgen.

Og hvis der er nogen, der ligger inde med gamle lister, digitalt eller i papirform, så kontakt mig endelig på
hess@kb.dk eller via kontaktformularen på sitet. Jeg har det meste, men man kan aldrig få for mange kilder:-). Et stort ønske er DR’s LP Top 10 fra 1969-1973, som hidtil har vist sig umulig at opdrive.

Og det var så den sommerferie:-).

I mandags bragte P4 Sjælland og P5 for første gang ugens hit i radioen. Det drejer sig om et lille klip, hvor jeg hver uge taler om en sang, der har ligget på en dansk hitliste i samme uge for x antal år siden. Den første uge har det været “Sjæl i flammer”, fordi den lå på førstepladsen på singlehitlisten, da DR atter begyndte at sende Top 20 i 1988. Hør klippet her:

http://www.dr.dk/P4/Sjaelland/Tema/ugens_hit/hittet/20111229121002.htm

I løbet af ugen er alle Danmarks Radios regioner gået med med idéen, og der bliver derfor rig mulighed for at støde ind i det, der fremover hedder “Ugens historiske hit”, hvis man hører P4. Jeg kan afsløre, at næste uges sang, stammer fra Dansktoppen anno 1977.

Se den pågældende liste her.

Nye artikler

“Tjo och tjim och Karl Herman og jeg – Olrog i et dansk perspektiv”
Noterat 19, Svenskt Visarkiv. Stockholm. 2011.

I anledning af, at Svenskt Visarkiv har 60 års jubilæum i år, handler alle artikler i arkivets tidsskrift Noterat i år om viseforskeren Ulf Peder Olrog.

Olrog stiftede arkivet, men han havde mange flere jern i ilden og var kort fortalt en af hovedaktørerne bag det, man kalder det svenske musikmirakel.

Han skrev også selv viser. Blandt andet Tjo och tjim och inget annat. Det blev senere oversat til dansk, og derfor har jeg bidraget med artiklen Tjo och tjim och Karl Herman og jeg. Artiklen handler ikke kun om sangen, men også Olrogs betydning set fra et dansk perspektiv.

Et af Olrogs mange initiativer var oprettelsen af hitlisteprogrammet Svensktoppen, som fra 1962 sikrede den svensksprogede populærmusik overlevelse op gennem 1960’erne og 70’erne. I 1968 kom den danske pendant, Dansktoppen. Formålet var efter svensk forbillede at stimulere den danske populærmusikproduktion og dermed hjælpe den hjemlige musikindustri. Desværre var man for sent ude, for en stor del af pengene røg direkte til Sverige, ikke mindst takket være Olrogs indsats.

Alt dette kan man læse mere om i min artikel. I samspil med de øvrige artikler i tidsskriftet får man et godt billede af, hvor stor betydning det havde, at man i Olrog havde en idérig forkæmper for den svensksprogede populærmusik på et meget afgørende tidspunkt i skandinavisk populærmusikhistorie.

Se en indholdsoversigt på Svenskt Visarkivs hjemmeside. Her kan man også bestille publikationen. Jeg har selv modtaget et mindre oplag, som sælges til samme pris: 65 kr + porto.

“OM GARTNERE, MÅGER OG DEJLIGE ANGELIQUE – Refræner, pop og populærmusikforskning – En kritisk gennemgang af Ekstra Bladets spørgeskemaundersøgelse om populærmusik, august 1961”.
Fund og Forskning, Bind 50. 2011 Det Kongelige Bibliotek.

I denne 66 siders artikel tages der udgangspunkt i en stort set ukendt spørgeskemaundersøgelse om populærmusik fra 1961. Som det fremgår i artiklen, blev undersøgelsen foretaget i direkte forlængelse af, at Danmarks Radio var gået til aktiv kamp mod det, der i pressen blev beskrevet som “De forfærdelige refræner”.

Hermed sigtedes udelukkende til den dansksprogede del af populærmusikken, og selvom undersøgelsen ikke kun var rettet mod de danske refræner, var optikken i høj grad rettet mod dem. Konklusionen på undersøgelsen var, at de unge slet ikke hørte dansksproget populærmusik, men foretrak de engelsksprogede originaler. Denne pointe blev senere i 1961 fremhævet af forfatteren Anders Bodelsen, som med direkte henvisning til undersøgelsen satte et skarpt skel mellem de “sentimentale” danske slagere og “sexet, rytmisk amerikansk musik”, hvoraf de unge foretrak den sidstnævnte kategori.

Ud fra en gennemgang af samtlige enkeltbesvarelser, som er arkiveret i Dansk Folkemindesamling, sandsynliggør jeg, at det resultat, som blev fremlagt i 1961, var yderst fejlbehæftet, og at der ikke var belæg for flere af hovedkonklusionerne.

Undersøgelsen og den debat, den blev til i forlængelse af, er interessant, fordi den fandt sted på samme tidspunkt, som Olrog og andre kæmpede for den svenske populærmusiks overlevelse. I Danmark gik man den stik modsatte vej og bekæmpede specifikt den dansksprogede populærmusik, blandt andet med henvisning til undersøgelsens påvisning af, at de unge slet ikke hørte dansk musik.

Alt dette og meget mere kan man læse om, når artiklen udkommer i begyndelsen af det nye år. Fund og Forskning kan bestilles på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.