Forskning

Aktuel forskning

  • RAMUND-PROJEKTET (2013-1018)

I RAMUND-projektet fokuserer vi på den danske musikradios historie. Vi er en gruppe danske forskere, som på grund af digitaliseringen af en masse radioprogrammer, playlister og andre relevante dokumenter har fået adgang til en masse nye kilder til at studere dansk radiohistorie.

Mit eget projekt omhandler radiohitlister, men da jeg har været med til at skrive den bog om DR og musikradio, som udkommer sidst på året, har jeg været vidt omkring i løbet af projektet. 

Se mere på http://ramund.ikk.ku.dk/

 

  • De danske hitlisters historie (2011-).

Jeg har et løbende projekt med fokus på hitlisternes danmarkshistorie. I forbindelse med mine tidligere projekter har jeg indsamlet og registreret danske hitlister som baggrundsmateriale. Nogle af disse hitlister, Danmarks Radios hitlister fra perioden 1963 til 1977 samt Tjeklisten, er blevet publiceret på sitet danskehitlister.dk.

Jeg har derudover  fundet danske hitlister helt tilbage til 1953. Især fortidens hitlister skal tilgås med stor forsigtighed, og det er nok mere regelen end undtagelsen, at man går nok forkert i byen, hvis man forventer nøjagtig overensstemmelse med popularitet og pladesalg. Det gør jeg da heller ikke.

I stedet opfatter jeg hitlisterne som gode indgange, man kan tage afsæt i, hvis man skal undersøge forskellige problemstillinger i dansk populærmusikhistorie.

  • Populærmusikalske versionerspraksisser i det 20. år 21. århundrede

I dette projekt vender jeg tilbage til mit oprindelige forskningsområde. Da jeg skrev min Ph.D.-afhandling i 2007, var Youtube først lige begyndt at slå igennem og streamingtjenesterne slet ikke opfundet. Derfor er der en række aspekter, jeg slet ikke kunne undersøge/havde øre for dengang. Nu er jeg til gengæld i den grad klar til at tage tråden op.

I dette projekt vil jeg undersøge, hvordan skiftende musikalske versioneringspraksisser er blev anvendt og forstået i de seneste 100 år. Som i min afhandling bliver begrebsparret originalindspilning/coverversion et central aspekt. Til forskel fra sidste gang har jeg ikke kun en milliard million nye eksempler at undersøge ud fra, men også en masse brugerkommentarer, diskussioner, playlister og meget andet at analysere på. Det bliver en fest.


Tidligere forskning

  • Sys Bjerre i Netarkivet (20123-2014)

 Med den danske sangerinden Sys Bjerre som case undersøgte jeg, hvad der egentlig er blevet gemt i Netarkivet, når det gælder musikrelateret materiale. Mine resultater er samlet i denne rapport.

 

  • Midt i en poptid-en undersøgelse af almindelige danskeres forhold til popmusikken i første halvdel af 1960’erne 

Formålet med dette projekt har været at udforske, hvordan danskerne forholdt til populærmusikken i første halvdel af 1960’erne. Udgangspunkterne har været Ekstra Bladets undersøgelse af ”refrænforbruget i Danmark” fra august 1961 og indsendte breve til Familie Journals åbne brevkasse ”Min mening er”, som var en del af magasinets ungdomssekstion fra 1961 til 1965.

Projektet har efterhånden resulteret i så mange artikler, at jeg snart burde samle dem til en bog. Se mere under publikationer.

  • Lidt go’ musik gør alle mennesker glade

I 2008 blev jeg ansat som projektforsker ved Dansk Folkemindesamling med et projekt om dansktopmusik. Jeg deltog i efteråret 2008 i en række arrangementer med kendte dansktopmusikere og har efterfølgende skrevet en række artikler, hvoraf den ene, om Birthe Kjær, kan læses her.

  • Kylling med Soft Ice og pølser – Ph.d.-projekt

Fra 2004 til 2007 var emnet for mit ph.d.-projekt danske versioner af udenlandske sange, også kaldet fordanskninger. Jeg fulgte denne særlige kategori af sanges historie fra afslutningen på Anden Verdenskrig og frem til i dag. Det blev til en meget spændende historie om, hvordan ikke kun musikken, men i høj grad også måden, man importerede og producerede den på, ændrede sig op gennem århundrede århundredet. Det samme gjorde i høj grad måden,hvorpå man forholdt sig til musikken og dens udøvere.

Det kom der en afhandlingen ”Kylling med Soft Ice og pølser” med den meget akademiske undertitel ” Populærmusikalske versioneringspraksisser i forbindelse med danske versioner af udenlandske sange i perioden 1945-2007” ud af.

Der er lukket for kommentarer.