Afhandling

Kylling med soft ice og pølserKylling med soft ice og pølser –
Populærmusikalske versioneringspraksisser i forbindelse med danske versioner af udenlandske sange i perioden 1945-2007

I 2008 forsvarede jeg afhandlingen “Kylling med soft ice og pølser – Populærmusikalske versioneringspraksisser i forbindelse med danske versioner af udenlandske sange i perioden 1945-2007”. Afhandlingen var resultatet af 3 1/2 års intensiv forskning i et meget vigtigt kapitel af dansk populærmusikhistorie, som indtil nu har været stort set ufortalt. Som titlen angiver tager jeg udgangspunkt i en specifik populærmusikalsk produktionspraksis, nærmere bestemt praksissen at lave dansksprogede versioner af udenlandske sange. Det vises, hvordan der er foregået en gennemgående forandring mht. de populærmusikalske produktionspraksisser op gennem perioden.Selve praksissen at lave dansksprogede versioner af udenlandske sange er gået fra at være den almene måde, hvorpå udenlandsk populærmusik blev lanceret i Danmark, til i dag at være en sekundær produktionspraksis. Da Preben Uglebjerg i 1956 indspillede en dansksproget version af Elvis Presley’s Heartbreak Hotel var det på ingen måde opsigtvække. Det var sådan man gjorde dengang. Omvendt ville det være særdeles opsigtsvækkende, hvis et dansk pladeselskab i 2007 besluttede at Prince’s nye album skulle udgives og lanceres på dansk med en dansk kunstner. Hvis man nu om laver dage danske versioner af udenlandske sange, er der enten tale om hyldestudgivelser til store udenlandske ikoner som Leonard Cohen eller Bob Dylan, eller udgivelser, som tilhører den forholdsvis smalle danske dansktop-genre. Afhandlingen er kort skitseret en undersøgelse af, hvad der ligger bag denne udvikling fra 1956 til 2007, og herunder ikke mindst hvordan måden, hvorpå man har lavet danske versioner af udenlandske sange, har ændret sig gennem tiden.

Historien om de populærmusikalske versioneringspraksissers forandring er indlejret i en større fortælling om et Danmark og en verden i forandring. Det danske sprog er sammen med flaget vores vigtigste nationalsymbol, og historien om, hvordan populærmusikkens sprog har ændret sig fra dansk til engelsk, er også en historie, som er relevant i forhold til det forkætrede danskhedsbegreb, som er så omdiskuteret i disse år. Historisk ligger afhandlingens fokus i årene fra slutningen af 1950’erne til slutningen af 1970’erne, da det var her de vigtigste musikkulturelle kampe blev udkæmpet, og de positioneringer, som ligger til grund for situationen i dag, blev dannet. Her sigtes især på kampen mellem de nye anglo-amerikansk influerede populærmusikalske grene, som sammenfattes med begrebet rock, på den ene side, og den traditionelle schlagermusik på den anden. Tydeligst ses denne kamp i relation til den dansksprogede hitliste Dansktoppen, som blev lanceret i september 1968 som et direkte forsøg på at konkurrere med den engelsksprogede populærmusik, og som i sin første levetid frem til 1977 var genstand for en voldsom kritik. Dansktoppen udgjorde på mange måder en meget central modpol, som rocken kunne definere sig selv op imod, og dette blev gjort i vid udstrækning af anmeldere, kulturfolk og musikvidenskaben.

I afhandlingen behandles denne kritik, men vigtigere endnu behandles de musikalske praksisser, der lå bag den musik, der lå på Dansktoppen, og ikke mindst præmisser, musikken blev til under. Størstedelen af de sange, der lå på Dansktoppen var danske versioner af udenlandske sange, og i det store hele var produktionsformen en videreførelse af de traditionelle måder, som man lavede populærmusik på. I denne sammenhæng har det været en vigtig del af afhandlingen at afdække de kanaler, som musikken kom til Danmark igennem. Det har nemlig vist sig, at store dele af de udenlandske sange har været en tur over Sverige, inden de havnede i Danmark, og at den svenske populærindustri i det hele taget har haft en meget stor betydning i dansk sammenhæng i almindelighed og i særdeleshed i relation til Dansktoppen og schlagermusikken. Dette forhold har ikke tidligere været behandlet og udgør en central del af afhandlingens undersøgelsesfelt.

Afhandlingen kan læses på landets universitetsbiblioteker og enkelte folkebiblioteker.

Læs det teoretiske kapitel om cover- og originalbegrebernes historie her.

Og et afsnit om dansktopmusikken her.

—————————————Kylling med soft ice og pølser
Populærmusikalske versioneringspraksisser i forbindelse med danske
versioner af udenlandske sange i perioden 1945-2007.

Indholdsfortegnelse

Forord….
Indledning….
Formål og problemformulering
Teori og metode

1.Materialegennemgang
1.1 Indspilninger
1.2 Udtræk fra KODA’s værkdatabase
1.3 Thøger Olesens værklister
1.5 Opsummering.

2. Populærmusikalske versioneringspraksisser
2.1 Cover(ing)
2.1.1 Coverhistorien som praksishistorie..
2.2 The covering artist
2.3 Cover – original
2.3.1 The House of the Rising Sun.
2.3.2 Beatles, Stones og Dylan – originalitet og autenticitet
2.4 Originalindspilningen – teknologi og musik
2.4.1 Noder og plader
2.4.2 Båndoptageren – fra live til mix
2.5 Cover(ing) – original(ising)
2.6 Med blikket mod Danmark

3. Danske versioner af udenlandske sange i praksis
3.1 Populærmusikkens sprog
3.2 Oversættelse – en musikalsk praksis?
3.3 Tekstforfatteren
3.3.1 Sangens ejermand
3.3.2 Tekstforfatterne
3.3.3 Ordene i musikken – musikken i ordene
3.4 Engelsk på dansk
3.4.1 Bamser og duer
3.4.2. Jeg kan aldrig få nok af den fede rock
3.4.3. En hyldest til den store mester

4. Du gamla, Du fria, Du fjällhöga nord –
ABBA, Dansktop og jodlere
4.1 Musikforlag og ophavsret
4.2 Storebror Sverige
4.2.1 Flickorna i Småland – Metronome
4.2.2 Vi skal gå hånd i hånd
4.2.3 Den anglo-amerikanske invasion
4.2.4 Svensktoppen i våra hjärtan
4.3 Stig Leopold Anderson – Sweden Music AB
4.3.1 Fra Klaus Jørgen til Waterloo
4.3.2 Den danske forbindelse
4.3.3 Peter Belli
4.3.4 (Musik: N.N. Tekst: Anderson/Olesen)
4.4 Farvel til Dansktoppen og goddag til dansktoppen
4.4.1 Kritikken og lukningen
4.4.2 Fugl Fønix – fra Jodle Birge til Kandis
4.4.3 Dansktoppen II
4.4.4 Dansbandæraen
4.5 Opsummering

5. ‘Lad mig blive noget’ – Originalitets og
-autenticitetsforestillinger i det populærmusikalske felt
5.1. Sangen(e)
5.1.1 Tekstgennemgang
5.1.2 Musikken
5.1.3 4. august 1967 i Vanløse Bio
5.1.4 Anmeldelserne
5.1.5 Sangens ejermand?
5.2 Populærkulturelle skabelses og -originalitetsforestillinger
5.2.1 den originale autor
5.2.2 Den performative vending
5.3 Stemmer og møder
5.3.1 Rock, folk og popkultur: Scenerne
5.3.2 Slager – Winckler og Olesen
5.3.3 Folkemusik
5.3.3.1 Poul (Povl) Dissing
5.3.3.2 Dissing – folkemusik?
5.3.4 Beefeaters – Pigtråd/soul/psychedelic/beat/rock
5.3.5 Mødet
5.3.5.1 Olesen – Dissing
5.3.5.2 Winckler – Beefeaters
5.3.5.3 Winckler – Dissing
5.3.5.5 Dissing – Beefeaters
5.3.6 Polyfoni – dialogisk samspil
5.3.7 Folken i rocken
5.3.8 Tilbage til start

6. The green Green Grass of Home
6.1. Fra Nashville til Wales
6.1.2 Reed, pop og country
6.2 Fra Wales til Rio
6.2.1 Arrangementerne
6.2.2 Teksterne
6.3 Min Barndomsby
6.4 It’s still good to touch the Green, Green Grass of Home
6.4.1It’s good to hear that old, old song again
6.4.2 Og der var Bjørn, og der var Johnny
6.5 Den gamle by
6.6 Det grøøn græs derhjemme
6.7 Home sweet home

7. Konklusion
Perspektivering
Resumé
English Summary
Appendix: Sangeksemple

Der er lukket for kommentarer.