Jeg er populærmusikforsker på Det Kgl. Bibliotek med speciale i dansk og skandinavisk populærmusikhistorie. Det vil i min tolkning sige alt fra dansktop til dødsmetal, fra 1800-tallets lirekasser og skillingsviser til nutidens mobile enheder og streamingtjenester. Og da jeg har for vane at kaste mig over historier, der strækker over mange år, ved jeg efterhånden ret meget om alt muligt, men nok især betydninger af teknologiske skift.
Jeg arbejder for tiden især med fire hovedtemaer:
1) Den europæiske populærmusiks historie (gammel drøm, tænker tiden er ved at være moden…).
2) Den danske musikindustris historie (bog på vej!).
3) Hvordan gemmer man digitale musikrevolution?
4) Populærmusikalske versioneringspraksisser.
Det er meget at gabe over, men jeg er typen, der har svært ved at sige nej og vælge. For jeg holder vildt meget af mit job – og tager opgaven ret alvorligt.
Aktuel forskning
- Den europæiske populærmusiks historie (2025-2030)
Det lyder vildt, men der er ikke rigtig nogen, der har forsøgt at fortælle den europæiske populærmusiks historie samlet. Der er mange fine artikler og bøger om enkelte landes forskellige historier, men typisk er de på egne sprog eller skrevet til et internationalt forskerpublikum, som kan plukke i dt, de selv synes er spændende. Men hvad sker der, hvis man betragter Europa som et samlet område med egen musikhistorie? Det har jeg i al beskedenhed sat mig for at forsøge at besvare.
For jeg må indrømme, at jeg er ved at have læst, hørt og set mig træt på fortællinger om, hvordan ungdomskulturen slog igennem som internationalt fænomen med først rock’n’rollen og Elvis og siden The Beatles og alle de andre. Det er en fed historie, men også kun den halve. For i alle årene op gennem andel halvdel af det 20. århundrede spillede regional musik en kæmpe rolle rundt omkring i Europa. Med alle de mærkelige sprog, som kendetegner det kontinent.
Tænk bare på, hvem der har haft størst betydning på dansk grund. Kim Larsen var absolut til rock og rul, men uden Grundtvig, Højskolesangbogen og Giro 413 ingen Larsen. På samme måde, som Adriano Celentano måske var den første italienske Elvis, men samtidig er lige så vævet ind i det lands musikalske historie som Larsen i den danske. Og sådan er det i hele det, vi engang kaldte Vesteuropa. Mens det er en vigtig del af historien, at Europa blev delt efter 2. verdenskrig. Og mere får I ikke her, for jeg er først lige gået i gang. Men jeg lover, at det bliver en mindst lige så spændende og nærværende historien som den anden. - Den danske musikindustris historie (2018-2024)
Sammen med journalist Danni Travn er jeg i gang med en bog om den danske musikindustris historie. Det er et drømmeprojekt for os begge, for vi har hver for sig længe været fascineret af verdenen bag musikken og musikken. Købmændene, fusentasterne, drømmerne og dem, der så muligheder, ingen andre havde opdaget.
Vi er nu så langt, at vi ved, at historien starter i en københavns baggård i 1853 og slutter samme dag, som vi sætter sidste punktum. Og jeg kan godt love, at man kommer til at møde nogle spændende mennesker. For nu at sige det på en stilfærdig måde. Så stay tuned. - Populærmusikalske versioneringpraksisser i en digital tidsalder (2016-2024)
Hvad gør man, hvis man vil finde alle versioner af ”7 Years” med Lukas Graham på eksempelvis Spotify og Youtube.com? Eller alle versioner af Nephews ”Movie Klip”, som var offentligt tilgængelige i 2004? Eller af Sys Bjerres ”Malene” i 2008?
De spørgsmål har jeg bakset med de seneste år. For hans forskningsprojekt gik netop ud på at finde så mange versioner som muligt af de tre sange. Formålet var at undersøge, hvor meget de voldsomme teknologiske forandringer har betydet for den måde musik bliver lavet, distribueret og brugt på. Og hvad det igen betyder i forhold til indsamlingen af dansk musik. Tesen var nemlig, at der har været en stor stigning i både antallet af versioner og forskellige praksisser bag, og at Det Kgl. Bibliotek kun indsamler en brøkdel af musikken.
Svaret på spørgsmålene er rugbrødsarbejde. Forskningsprojektet har resulteret i et stort datasæt bestående af blandt andet regneark og screenshots af søgninger på diverse platforme. Det lyder som en enkelt opgave bare at søge i bund i Youtube og scrape resultaterne, men når man kun kan fremsøge mellem 500 og 600 videoer ad gangen, uanset hvad man søger på, og resultaterne skifter fra gang til gang, er man nødt til at være meget tålmodig og kreativ.
Så det har været en meget manuel proces, hvor der er blevet søgt på ”7 Years” plus alle tænkelige relaterede termer med hyppige frekvenser. Da der ofte linkes til videoerne på sociale medier som Facebook og Twitter har det også været muligt at finde mange versioner ved at scrape data fra disse sites – og så igen bruge disse data til at trække oplysninger ud fra Youtube. Og hvad angår det gamle materiale fra 2004 og 2008 har det været en reel skattejagt på tværs af webarkiver og radio/tv-samlingerne, for jo længere, man går tilbage, jo større betydning har de traditionelle massemedier haft for, hvad der hittede og hvordan.
Grundlæggende er resultatet nogenlunde som forventet. Teserne om Internettets betydning for antallet af forskellige versioneringspraksisser blev bekræftet, men omfanget var langt større end forventet og arkivtilgangen ringere. Der er meget store dele af den aktuelle danske musikkultur, som kun eksisterer på videostreamingtjenesterne, og sammenholdt med, at der er store høstningsmæssige problemer på netop det område, er tabsprocenterne ganske store. Men takket være projektet har vi nu et godt udgangspunkt for at lægge snittet for, hvad der skal gemmes, og hvad der ikke skal. For vi kan umuligt gemme det hele. Hvad angår ”7 Years”-casen er det indsamlede materiale uden sidestykke det mest dækkende og omfangsrige, hvad angår internationale hits i det 21. århundrede, og vil udgøre et væsentligt kildegrundlag, hvis man i fremtiden vil vide lidt om det musikalske mediebillede i 2010’erne.
- De danske hitlisters historie (2011-).
Jeg har et løbende projekt med fokus på hitlisternes danmarkshistorie. I forbindelse med mine tidligere projekter har jeg indsamlet og registreret danske hitlister som baggrundsmateriale. Nogle af disse hitlister, Danmarks Radios hitlister fra perioden 1963 til 1977 samt Tjeklisten, er blevet publiceret på sitet danskehitlister.dk.
Jeg har derudover fundet danske hitlister helt tilbage til 1953. Især fortidens hitlister skal tilgås med stor forsigtighed, og det er nok mere regelen end undtagelsen, at man går nok forkert i byen, hvis man forventer nøjagtig overensstemmelse med popularitet og pladesalg. Det gør jeg da heller ikke. Men de har haft en kæmpe betydning, og som pejlemærker, er de trods alt noget af det bedste, vi har.
Tidligere forskningsprojekter
- RAMUND-PROJEKTET (2013-1018)
I RAMUND-projektet fokuserede vi på den danske musikradios historie. Vi var en gruppe danske forskere, som på grund af digitaliseringen af en masse radioprogrammer, playlister og andre relevante dokumenter havde fået adgang til en masse nye kilder til at studere dansk radiohistorie.
Mit eget projekt omhandlede radiohitlister, men da jeg var medredaktør på den afsluttende bog om DR og musikradio, som udkom i 2018, har jeg været vidt omkring i løbet af projektet. Jeg skrev bl.a. afsnittene om hitlisterne, Giro 413, Radio Mercur, alsidighedskravet i underholdningsprogrammerne i 1970’erne, musikstyring og meget andet.
- Sys Bjerre i Netarkivet (20123-2014)
Med den danske sangerinden Sys Bjerre som case undersøgte jeg, hvad der egentlig er blevet gemt i Netarkivet, når det gælder musikrelateret materiale. Mine resultater er samlet i denne rapport.
- Midt i en poptid-en undersøgelse af almindelige danskeres forhold til popmusikken i første halvdel af 1960’erne
Formålet med dette projekt har været at udforske, hvordan danskerne forholdt til populærmusikken i første halvdel af 1960’erne. Udgangspunkterne har været Ekstra Bladets undersøgelse af ”refrænforbruget i Danmark” fra august 1961 og indsendte breve til Familie Journals åbne brevkasse ”Min mening er”, som var en del af magasinets ungdomssekstion fra 1961 til 1965.
Projektet har efterhånden resulteret i så mange artikler, at jeg snart burde samle dem til en bog.
- Lidt go’ musik gør alle mennesker glade
I 2008 blev jeg ansat som projektforsker ved Dansk Folkemindesamling med et projekt om dansktopmusik. Jeg deltog i efteråret 2008 i en række arrangementer med kendte dansktopmusikere og har efterfølgende skrevet en række artikler, hvoraf den ene, om Birthe Kjær, kan læses her.
- Kylling med Soft Ice og pølser – Ph.d.-projekt
Fra 2004 til 2007 var emnet for mit ph.d.-projekt danske versioner af udenlandske sange, også kaldet fordanskninger. Jeg fulgte denne særlige kategori af sanges historie fra afslutningen på Anden Verdenskrig og frem til i dag. Det blev til en meget spændende historie om, hvordan ikke kun musikken, men i høj grad også måden, man importerede og producerede den på, ændrede sig op gennem århundrede århundredet. Det samme gjorde i høj grad måden,hvorpå man forholdt sig til musikken og dens udøvere.
Det kom der en afhandlingen ”Kylling med Soft Ice og pølser” med den meget akademiske undertitel ” Populærmusikalske versioneringspraksisser i forbindelse med danske versioner af udenlandske sange i perioden 1945-2007” ud af.