Foredrag




NYT FOREDRAG!

Europæer, kend dine musikalske rødder!

 

Har du også fået lyst til at lære mere om dine europæiske rødder? Men ved ikke helt, hvor du skal starte? Så fortvivl ikke. Du kan starte med populærmusikken. Hvad med “Hvor skal du sove i nat” med Laban? Er den ikke meget god? Eller “My Way” med Frank Sinatra? Eller bare ABBA.


I dette splinternye foredrag tager jeg dig med på en rejse ned igennem Europa. Eller nærmere op, for vi starter i Tyskland i 1945, lige efter krigen. Og så ender vi et sted omkring dengang i 1990’erne, hvor alle fik kabel-tv og Internet. For der holdt vi op med at være europæere.

Hvorfor jeg dog skriver sådan noget, kan du høre i foredraget. Hvor du også kan høre en masse fed musik på alle mulige sprog.
Så skriv eller ring endelig, så pakker jeg tasken.

“Smith-Sivertsen er en levende og dygtig formidler af sit stof, og åbenlyst skruptosset med denne hr. Mogensen. Hans entusiasme giver foredraget et fornemt drive, og da han heller ikke er bleg for den fascinerende afstikker, fastholder han salens fulde opmærksomhed med en herlig blanding af fakta, anekdoter og musikeksempler, han sætter ganske enkelt fut i fejemøget, så forsamlingen sidder tryllebundet, mens den lærer ting, den ikke vidste, den havde behov for at vide”.

Klaus Lynggaard, Weekendavisen, 9. marts 2018. 

Jeg har efterhånden holdt  mange foredrag om dansk populærmusikhistorie, hitlister, Melodi Grand Prix og meget andet. Mit emneområde et meget bredt, og jeg har erfaring med alle målgrupper, fra skolebørn til plejehjemsbeboere, fra internationale forskningskollegaer til julefrokostgæster. 

Jeg er (næsten) med på den værste og forbereder mig hver gang på nøjagtigt den målgruppe, jeg  skal tale for. Uanset hvad kan man være ret sikker på, at jeg selv bryder ud i sang og muligvis også dans, for jeg bliver så let begejstret. 

Et af mine specialer er mine såkaldte SYNG-MED-FOREDRAG. Konceptet er efterhånden godt gennemprøvet, blandt andet i et fast samarbejde med Kulturværftet i Helsingør. Her har vi blandt andet sunget os gennem Dansktoppens og grandpixets historie, Shu-Bi-Duas og John Mogensens, og der er sådan set ingen grænser for, hvad man kan synge sig igennem. Det er supersjovt.

Det samme er mit dansktopbingoforedrag. Det lyder nok skørt, og det er det også. Men først og fremmest afsindigt sjovt. Både for publikum og for mig.
Og jeg lover, at man også går derfra som et bedre og klogere menneske.

Faste foredrag: 

  • “Livet ska jo leves” – Sangskriveren John Mogensen. m/u fællessang
  • Den femte ABBA – Stikkan Anderson
  • Melodi Grandprixets historie. m/u fællessang
  • Dansktoppens historie. m/u fællessang
  • dansktopbingoforedrag

Så, hvis man er interesseret i et fagligt velfunderet, men samtidigt underholdende og levende, foredrag,  kan man altid kontakte mig per telefon eller e-mail. Se under kontakt.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.